Perpignan

Perpignan ligger i et område, der er præget af vinmarker og frugthaver. 

Byen er Roussillons hovedstad og ligger omtrent på samme breddegrad som Rom. Byen har en 1000-årig historie, og den har ofte været kastebold mellem det rivaliserende Frankrig og Spanien og de mægtige Mallorca-fyrster. 

Palais des Rois de Majorque, som I ser til venstre, er Malllorca-fyrsternes palads fra ca. 1284. Det er byens stolthed og det mest interessante bygningsværk i byen.

Om sommeren er byen en international, livlig og spændende turistby. Når I tager en forfriskning på en af byens mange caféer, har I gode muligheder for at betragte folkemylderet og nyde atmosfæren af sydlandsk vitalitet.